Dorthe Birkmose: ’Det drejer sig om mikro-øjeblikkene’

Dorthe Birkmose

Hvis der er noget, som vi i virkeligheden skulle sætte fokus på indenfor rehabiliteringsområdet, så er det mikro-øjeblikke. For at vi rent faktisk får gjort en afgørende forskel for borgere og pårørende”. Sådan lød det fra psykolog Dorthe Birkmose, i hendes oplæg om professionel hjælpekunst ved Vejlefjord Rehabiliterings årlige temadag for fagprofessionelle. Hovedingredienserne i oplægget var det styrende paradigme, det vejledende paradigme og det følgende paradigme. De tre paradigmer med hver deres metoder udgør tilsammen det hav af valgmuligheder, som professionelle dagligt står overfor i mødet med borgere og pårørende. Alligevel er det mikro-øjeblikkene, der løber med overskriften. De spiller nemlig hovedrollen i dannelsen af den relation, der er afgørende for at den professionelle hjælpekunst lykkes. Uden relationen – og uden mikro-øjeblikkene – har den professionelle hjælpekunst trange kår. Det gælder uanset hvilken metode indenfor hvilket paradigme den professionelle vælger