Henvisningsmuligheder til Vejlefjord Rehabilitering

Det er ikke nødvendigt med en lægehenvisning for at komme på Vejlefjord Rehabilitering, medmindre der er tale om en henvisning til et ophold betalt af regionen, (SUL §79, stk.2), eller et kommunalt betalt ophold, (SUL §140 og SEL §107). Målgruppen på Vejlefjord omfatter både børn og voksne med medfødt eller erhvervet hjerneskade samt patienter med behov for rehabilitering efter alvorlig sygdom som cancer, hjertelidelse eller lignende.