Fra viden til færdigheder: ”Vi skal genfinde håndværket i vores fag”

Fysioterapeuters viden om neurorehabilitering er i dag på et meget højt niveau, men faget er gledet væk fra de håndværksmæssige færdigheder og praktiske kompetencer efter mange år med et stort fokus på forskning og evidens. Derfor er det i dag svært for mange fysioterapeuter at omsætte deres viden til praktiske færdigheder, siger Katrine Lyders Johansen, forperson for Dansk Selskab for Neurologisk Fysioterapi.