Mennesket og mestring i fokus for fremtidens ergoterapi

Kernen i ergoterapi har gennem årene været aktiviteter. Det er det stadig, men i dag er forståelsen af faget også mere bred, og det stiller nye krav til både nutidens og fremtidens ergoterapeuter. Til den årlige temadag for fagprofessionelle på Vejlefjord Rehabilitering dykkede deltagerne ned i den historiske udvikling i faget ergoterapi og rettede blikket mod nogle af de muligheder og udfordringer, fremtiden kan byde på for faget.